Mød dine kolleger

”Du arbejder med en løsning, hele Danmark bruger –det forpligter”

I jobbet som Security Analyst i e-Boks’ sikkerhedsafdeling er Christian Skov Høimark med til at sikre, at e-Boks er ajour med gældende regler, lovkrav og sikkerhedskrav, når det kommer til produktudvikling og implementering af nye services.

– Det er vigtigt, at man kan se muligheder og er forandringsparat, men samtidig står ved sin ekspertise og kan give klare retningslinjer for, hvad der er muligt. Det gælder for eksempel i situationer, hvor en kollega fra udviklingsafdelingen kommer med et forslag til en ny service eller funktion og har brug for rådgivning om, hvilke krav der skal opfyldes, for at bevare en tilstrækkelig beskyttelse af brugernes data, siger han. For Christian er det en stor driver, at han arbejder med en løsning, som hele Danmark bruger.

– For brugerne, der stort set tæller hele Danmark og store dele af Norden, forpligter det, for hvis tingene ikke spiller, har det en direkte indflydelse på borgerne. Det føles godt at vide, at ens arbejde spiller en central rolle, siger han og tilføjer:

– e-Boks er en organisation i udvikling, både i forhold til organisations- og produktudvikling og i lige så høj grad på det personlige og faglige plan. Der er en åben og nysgerrig kultur, hvor der bliver gjort meget ud af vidensdeling og inklusion af faglighed på tværs af afdelingerne. Der er stor motivation for at skabe resultater og det er muligt at være med til at skabe og drive noget meningsfyldt. Der er tildelt et stort ansvar fra dag ét og man inkluderes i opgaver med stor grad af diversitet med utallige løsningsmuligheder.

For brugerne, der stort set tæller hele Danmark og store dele af Norden, forpligter det, for hvis tingene ikke spiller, har det en direkte indflydelse på borgerne. Det føles godt at vide, at ens arbejde spiller en central rolle.
Christian Skov Høimark
  • Navn: Christian Skov Høimark
  • Stilling: Security Analyst
  • Uddannelse: Digital Innovation & Management, IT-Universitetet i København
  • Christian har været ansat i e-Boks siden 2019.

 

Danmark

Hans Bekkevolds Allé 7
DK-2900 Hellerup, Danmark

+45 7021 2400

Norge

Haavard Martinsens vei 54 NO-0978 Oslo, Norway

+47 22 89 85 04

Sverige

Hans Bekkevolds Allé 7
DK-2900 Hellerup, Danmark

+46 (0)771-888 500

International

Hans Bekkevolds Allé 7
DK-2900 Hellerup, Danmark

+45 7021 2400