Få styr på sikkerheden og fortroligheden med digitale lønsedler i e-Boks

Der er mange gode grunde til at sende digitale lønsedler i e-Boks. I sparer tid, portoudgifter, miljøet bliver skånet for tonsvis af papir – og I lever op til GDPR.

Fordele ved digitale lønsedler
I kan effektivisere jeres administration og dermed frigøre værdifuld tid til andre ting ved at sende lønsedler til jeres medarbejderes e-Boks. Desuden er der styr på sikkerheden – også i forhold til persondataforordningen (GDPR). For medarbejderne, som i forvejen modtager andre dokumenter via e-Boks, vil tilføjelsen af lønsedlerne skabe et bedre overblik. Medarbejderen kan nemlig let finde og sende lønsedlerne videre til fx banken i forbindelse med optagelse af lån eller lignende. Og med e-Boks appen kan medarbejderen læse sin lønseddel med det samme - eller hvor og hvornår det passer ham eller hende.

Digitale lønsedler giver jer en enestående mulighed for at reducere nogle helt unødvendige omkostninger ved, at I ikke spilder tid på behandling af fortrolige oplysninger og ikke mindst håndtering af forsendelsen -og i stedet fokusere på jeres kerneforretning. I kommer til at sætte pris på effektiviseringen af administrationen og besparelsen, som mærkes direkte på bundlinjen.

Med den digitale lønseddel har jeres medarbejdere et sikkert sted at modtage og opbevare sin lønseddel. Ligesom I ikke skal bruge tid på at fordele eller sende medarbejdernes lønsedler med posten. Det er en fordel både i forhold til ressourcer og i forhold til behandling af persondata.

e-Boks samarbejder med førende lønsystemsudbydere fx Bluegarden/Visma eller Proløn. Tag fat i dem, eller en af e-Boks distributørerne, hvis du ønsker at sende digitale lønsedler til jeres medarbejdere. Find dem her